Fairplay:

Billund IF Håndbold bestræber sig på at være en fairplay klub på alle niveauer. Derfor opfordrer vi til, at vores trænere, spillere, forældre og publikum vil optræde fair ved såvel hjemme- og udekampe og derved udvise respekt for håndboldsporten.

Det er vigtigt for Billund IF Håndbold at oparbejde et godt renommé overfor dommere, modstandere og publikum i andre haller. Det er til en vis grad trænernes opgave at sørge for, at intentionerne bliver opfyldt af spillerne. Husk: Intet er vundet ved at kritisere dommerkendelser og opføre sig usportslig overfor modstandere. I de få situationer, hvor dommerkendelser skal kommenteres, er det alene trænerens/holdlederens opgave, hvilket selvfølgelig bør ske med en passende adfærd. Husk at dommere bruger meget tid og gør deres bedste for at afvikle kampe på en fair og sportslig måde.

Forældrene skal også opføre sig fair. Det er fint, at de lever med i kampene, men det skal ske på en fair måde:

 

De 10 forældre-bud:

1. Mød op til træning og kamp. Dit barn ønsker det.
2. Pres ikke dit barn med for høje ambitioner og forventninger.
3. Giv opmuntring til ALLE spillere - ikke bare dit eget barn. Gør det i både medgang og modgang.
4. Respekter trænerens dispositioner. Forsøg ikke at påvirke ham/hende under kampen.
5. Se på dommeren som en vejleder. Kritisér ikke hans/hendes afgørelser.
6. Giv opfordringer til dit barn om at deltage. Pres ikke.
7. Spørg om kampen var spændende og sjov! Ikke kun om resultatet.
8. Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr. Overdriv ikke.
9. Vis respekt for arbejdet i foreningen. Hjælp hvor du kan!
10. Tænk på, at det er dit barn, der spiller håndbold. Ikke dig!