Billund Kommunes hæderspris

7. april 2016

U14 drenge hædres for deres jyske mesterskab i 2. division i 2015. De fik disse fine ord med af borgmesteren i Billund Kommune; Ib Christensen:

"Den 29.maj sidste år havde jeg fornøjelsen af at være med til at hylde Billund Håndbolds U14 drenge for det jyske mesterskab i 2. division. Mesterskabet som blev hentet med hjem fra Roslev ved Skive var kulminationen på en fantastisk sæson, hvor I væltede al modstand til side.

Jeres resultater og den kæmpe opbakning I havde fra forældreside var uden tvivl et af de parametre der var med til at Billubd IF Håndbold blev årets håndboldforening i hele Danmark sidste år.

Jeg sagde dengang i maj måned, at I var fuldt ud kvalificerede til at være en del af feltet, når vi skulle uddele hædersbevisninger for 2015.

Det gør vi i aften og I er blandt de 200 der skal have en hædersbevisning, men I er mere end det. 

I er nemlig modtager af Kommunens Hæderespris for jeres flotte præstationer på håndboldbanen.

Så derfor vil jeg bede Mads Eskildsen, Alexander Clausen, Ole Jensen, Philip Glud, Emil Rosendahl, Mikkel Graversen, Rasmus Ravn, Magnus Orkil, Jeppe Rasmussen og Johannes Nyland samt Benny Povlsen, John Graversen og Søren Rosendahl om at komme herop"

 

 

 

Facebook
Følg med
Billund IF Håndbold
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere